Sider

HL - keramik

HL - keramik
Keramik

mandag den 22. februar 2010

Erantis

Se hvad jeg fandt - midt i sneen - tæt ved husmuren. Jo, det er ganske vist - foråret er på vej. Disse små gule blomster har samme positive virkning på mit humør hvert år, når jeg ser dem første gang - og så må jeg lige have et par stykker med ind i den varme stue selvom de har det meget bedre ude i kulden.

mandag den 15. februar 2010

Forårsfad og -krus

Når foråret lader vente på sig kan man da altid tyvstarte med at lave lidt keramik i forårsfarver, som dette fad med tilhørende krus i vårgrøn og med kirsebærsfarvede blomster.
At dreje krus og kopper kan være lidt af en udfordring, når målet er at få dem så ens som mulig. Ofte vælger jeg da også at dreje et par ekstra og så udvælge de bedste. Sådan gik det også denne gang. Af de seks jeg drejede, fandt kun fire nåde for dommerens øje

Jeg er begyndt at lave flere ovale fade end jeg gjorde tidligere. Jeg kan godt li´formen og så er de på mange måder mere anvendelige.


onsdag den 10. februar 2010

Blå skål

For et stykke tid siden faldt jeg over nogle opskrifter på lerblandinger, som jeg erhvervede på et sommerkursus i keramik på Engelsholm Højskole for nogle år tilbage.
Da jeg elsker at eksperimentere gik jeg straks i gang med en af stentøjsblandingerne og et af resultaterne blev denne lille lidt overpyntede skål.
Glasuren smeltede fint sammen med leret, men selve skålen krympede ca. 25%under brændingen. Så det var en fin lille konfektskål jeg pillede ud af ovnen, men det er det sjove ved at eksperimentere - man lærer hele tiden noget nyt.

søndag den 7. februar 2010

Strikkeskål med dobbelt spiral

Jeg fik også lavet 2 hvide strikkeskåle, hvor den ene har dobbelt spiral.
Den mellemblå skål er også ca. 16 cm. i dim.

Strikkeskåle




Så fik jeg lavet lidt flere strikkeskåle.
2 sorte 16-18cm. i dim. De er ikke så store og egner sig derfor bedst til et mindre strikketøj f.eks sokker.

onsdag den 3. februar 2010

Sort skål med udskæringer.


Denne sorte silkematte skål står godt til de røde loboæbler, som vi stadig har en hel kasse af. De har holdt sig fint i kulden ude på terressen godt tildækket, så der er nok til både husholdning og solsorte lidt endnu.

Skåle


Det er sjovt at sætte et personligt præg på en skål ved at skære i leret og lave et mønster, mens det er læderhårdt. Det er ret udfordrende og tit går det da også galt, men glæden er desto større når det lykkes som denne skål.