Sider

HL - keramik

HL - keramik
Keramik

lørdag den 27. marts 2010

Barnevognstæppe

I går blev jeg mormor for første gang. I dag skal jeg selvfølgelig en tur ind til København og se den nye verdensborger. Jeg har syet et barnevognstæppe ( 100% håndsyet ), hvor farverne passer til den nyindkøbte barnevogn. Det skal med som barselsgave. Nu håber jeg forældrene synes om det.

mandag den 22. marts 2010

Påskekyllinger


Påsken nærmer sig og jeg er ved at finde påskepynten frem - har også fået lavet lidt nyt i år.
De små påskekyllinger er formet nogenlunde ens , men det er påfaldende så forskellige de er blevet, afhængig af hvordan de blev brændt.

Karsebakker


Da børnene var små kom de ved påsketid hjem med bunden af mælkekartoner, hvori der var sået karse.
Jeg har arbejdet videre med ideen og overført den til keramik. Den grønne kylling er faktisk rakubrændt, men tæt nok til at holde vand.

lørdag den 13. marts 2010

Fuglehus


På et keramikkursus for flere år siden lavede jeg dette monster som endte med at få et hul i munden og blive til et fuglehus. Ingen troede rigtig på ideen , men afprøves skulle det da, så jeg placerede monsteret bagest i haven højt oppe på en bjælke blandt roser og klematis.
Stor var min glæde da et par blåmejser flyttede ind og siden er adskillige små blåmejser udruget i dette blå monster. Jeg tager ham ned og renser ham om efteråret og sætter ham op igen ved denne tid om foråret.
Så nu skal han op på sin pind igen. Der har været en del blåmejser i haven i vinter - så mon ikke han kan bruges som bolig endnu engang.

onsdag den 3. marts 2010

Lises skåle

Nu er dine skåle færdige Lise - håber du synes om dem - ellers må jeg jo i gang igen.