Sider

HL - keramik

HL - keramik
Keramik

onsdag den 23. juni 2010

Keramikperler


Tænk at interessen for fremstilling af keramikperler skulle ramme mig. Jeg har altid følt at disse perler var store, klodsede og tunge - manglede den elegance og ynde, som man finder ved glas og ædelmetal.


 Egentlig startede det hele med ønsket om at lave smykker, hvor man kombinerer ler og sølv. Det kræver en masse eksperimenter og her er perlefremstilling et skridt på vejen. Målet er at kunne fremstille perler, der er lette, robuste, smukke og helst også rare at føle på.



Jeg har lært en del, men mangler meget endnu. Har indtil videre arbejdet med stentøjsler, som jeg kender godt, men er nu parat til at gå videre med med porcelænsler. Montering er et andet problem, som må løses ved kursusbebesøg.

lørdag den 19. juni 2010

Solcellelamper


En af tidens trend denne sommer er solcellelamper. Man ser dem overalt. Små lamper der bruger sollyset til at lade op om dagen for derefter at lyse op i nattemørket. De forbruger ikke anden energi end den solen tilfører og den tanke tiltaler mig. Derfor har jeg også  skaffet mig nogle stykker og forsøgt at forskønne dem med lidt keramik. Nu skal jeg bare finde passende opholdssteder til dem i haven.