Sider

HL - keramik

HL - keramik
Keramik

mandag den 29. november 2010

Julemarked

Vi havde en rigtig god dag i Vallensved med ægte julestemning og bidende frost.
Der kom mange forbi og der blev snakket og handlet ivrigt.
Jeg havde selv for travlt til at tage billeder, men har lånt et par af gemalens.




lørdag den 27. november 2010

Piv-i-røv fløjter

U-ha. Nu når jeg det alligevel ikke. Havde ellers besluttet at tage fotos og blogge om de ting, der skulle med på julemarked i morgen i Vallensved.(se link) Tiden blev bare for kort, men jeg kan lige nå at vise nogle af de piv-i- røv fløjter, som børnene kan vælge sig en af ved ankomsten. Så kan de gå og fløjte lidt, mens de voksne snakker, handler. drikker gløg mm.

fredag den 26. november 2010

Babuskaøreringe

Vedr.smykker:
Har I set de søde babuskadukker som Balles Bazar bortlodder som give-away 2. søndag i advendt?
Jeg kan slet ikke stå for dem.
http://ballesbazaar.blogspot.com/

Give Away hos Balles Bazaar

Smykker

Efter endelig at have fået monteret nogle af mine keramikperler, kan de nu anvendes efter ønske og behov.
Disse perler er monteret på en hatte/reversnål med stopper.
Som navnet antyder kan de anvendes som pynt på en hat, en strikhue, en revers, som broche på en striktrøje ol.


Her er perlerne ( bortset fra den i midten ) monteret på en åben sikkerhedsnål, der efter monteringen er bøjet til så den lukkes som en alm. sikkerhedsnål. Nålene kan anvendes til at samle et tørklæde, som broche el.lign. Selvom  nålen er ret tynd og spids, vil jeg og ikke anvende den på silke og andre tynde og lette stoffer.
De runde perler er hule for at minimere vægten mest muligt.


onsdag den 24. november 2010

Nye Klovne og svampe

Nu hvor jeg gør status over mit "keramiklager", kan jeg godt se at rakubrændingen har været højt prioriteret her i efteråret, men det er nu også en speciel oplevelse at stå med rødglødende, sodsværtede ting, hvor man ikke rigtig har styr på det endelige resultat. Og så får man en chance mere ved en ekstra brænding, hvis man ikke er tilfreds med de første krakeleringer.



tirsdag den 23. november 2010

Rakuhuse

De  små rakuhuse er blevet ret populære efter de små batteridrevne førfadslys er blevet alm. tilgængelige.
Så kan børnene nemlig også være med uden at komme til skade.

mandag den 22. november 2010

lysestager

Det er længe siden jeg begyndte at producere til julemarkedet i Vallensved, som finder sted næste weekend. http://julivallensved.blogspot.com/ hos Charlotte og Lars i Vallensved. Det er et lille marked, der foregår i "stalden" i smadder hyggelige rammer på en nedlagt  firelænget gård. Se invitationen på linket.

Her er samlingen af lysestager, der skal med på markedet.
  


Rakulysestagerne er hule og uden bund, så de er lettere at rengøre efter brug. De er udstyret med en lille glasmanchet.


lørdag den 20. november 2010

Konfektskåle

Skålene er drejet ret tyndt og bearbejdet med en tynd skarp kniv, da leret var læderhårdt.
Det største problem ved disse skåle er at opnå en pæn kant, hvor leret ikke er vredet skævt under brændingen. Det sker desværre ofte hvis leret ikke er centreret 100%, eller hvis man kommer til at støde lidt til kanten under skæringsprocessen.

fredag den 19. november 2010

Juleklokker

Klokkerne er støbte for at minimere vægten så meget som muligt. Man laver først en model i ler - tager så en afstøbning i gibs. Af støbemasse kan man derefter lave kopier, som dekoreres og brændes to gange. Det er en langsommelig proces, men den er effektiv, når man skal fremstille samme form gentagne gange.


Der er monteret en lille knebel i hver klokke, så der er klang i den, når den rystes.
 Monteringen er sket med grå/sort vokset tråd, så  man selv kan sætte sit personlige præg på klokken med bånd, naturmaterialer ell. lign.


torsdag den 18. november 2010

Engle

Jul og engle hører sammen.
Disse er lavet af stentøjsler og henholdsvis 18 og 23 cm høje. Guldet på glorien er malet på. Det kan godt lade sig gøre at brænde guldfarven på, men det koster en krig og da englene kun har et  rent dekorativt formål, valgte jeg at bruge den billige model.


Synd de ikke kan synge.
                                                                      

Nu må de nøjes med at pynte og skabe stemning.

onsdag den 17. november 2010

Julemarkeder

Nu er det tid for julemarkeder - lige fra kæmpestore med over 100 stande til ganske små private med en enkelt eller få udstillere.
Jeg nyder at besøge disse markeder - går især efter de mere kreative stande, hvor jeg  fornemmer folk virkelig har lagt et stort arbejde bag  for at netop deres stand  skal tiltrække de besøgendes blikke. Det er en stor glæde og  inspirationskilde at se hvad kreative sjæle kan fremtrylle med deres hænder.
Jeg skal selv deltage i et lille marked i år og har længe været i gang med at producere ting, der skal udstilles.
Nogle af produkterne er nye  -andre er ting jeg bare synes hører med til et julemarked.
Jeg vil forsøge at tage nogle fotos og lægge ud på bloggen i takt med at jeg pakker tingene i papkasser. Bloggen har længe været lidt forsømt - men nu sker der altså noget igen.




Disse kræmmerhuse er ca 18 cm i længden. Det grønne til venstre er brændt i stentøj, mens de to andre er rakubrændte og fremstår derfor mere rustikke og med en masse små krakeleringer i glasuren.
Jeg har også lavet nogle få store kræmmerhuse ca. 23 cm lange, men keramik er jo tungt i sig selv og vægten er altid en faktor man skal være opmærksom på, når noget skal op og hænge.
Lidt hyben og en fyrrekvist gør underværker.