Sider

HL - keramik

HL - keramik
Keramik

søndag den 19. juli 2015

Olivenskåle

 Dette er resultatet af mine forsøg på at fremstille en funktionel olivenskål.




Der er plads til to slags oliven. I midten er en holder til pinde og fadet skålene står på kan bruges til olivensten, snacks, ost ell. lign.
Det hele hænger sammen i e`n skål og er brændt i stentøjsler, så olier ikke trænger ind i glasuren, og skålen samtidig er let at rengøre i opvaskemaskinen.


 
Den samme skål, men uden underskål har en funktion mindre,  men fylder til gengæld lidt mindre i køkkenskabet.


fredag den 17. juli 2015

Skåle

Luftige skåle

 
Disse skåle er lavet i stentøjsler og brændt ved 1265 grader, så de er mere robuste end man
Umiddelbart skulle tro. 
 
 
 
 
 
 
Udfordringen ved fremstillingen er at ramme det rette tidspunkt for udskæringen af hullerne. Er leret for blødt trykker man skålen ud af facon - for hårdt, går det ud over lerets plasticitet og dele af skålen bryder sammen. Den rette teknik er at starte foroven og arbejde sig nedefter i takt med lerets tørring. Det tog ca. et døgn.
Skålene er ret skrøbelige under fremstillingen, men slipper de gennem glasering og brænding, tåler de vask i opvaskemaskine og har en dejlig klang, når man slår på dem.

søndag den 5. juli 2015

Kunsthåndværkermarked 2015


Igen i år afholdes kunsthåndværkermarked på Marilyst Torv,

 5 tirsdage i juli og begyndelsen af august.



Her er hvad Alice Pedersen og Merethe Spure - arbejdsgruppen bag projektet har lagt ud på Facebook.


Jeg deltager med en stand d. 7. -14. - og 21. juli.