Julemarkeder
Lige nu bugner det med julemarkeder over hele landet.
I år deltager jeg i to. Det første fandt sted søndag d. 20.nov. hos Kirsten på Pogemosevej ( www.kirstensblomsterbix.dk ) Det var en rigtig positiv oplevelse med mange udstillere i de perfekte landlige rammer. Så der var meget at se på og tale om for de mange besøgende, der vovede sig ud i tågen. Jeg fik desværre ikke taget fotos der er værd at fremvise, men Kirstens hjemmeside er et besøg værd.
Søndag d. 27.nov. går det løs hos Charlotte og Lars På Møllevej 5 i Vallensved.
www.julivallensved.blogspot.com
Her har jeg deltaget i flere år og det plejer at være en smadder hyggelig dag, som også foregår i perfekte rammer ude på landet. Sidste år blev vi tilmed begunstiget af et tommetykt snelag, der bidrog til den ægte julestemning.
Her er et billede fra sidste år og i de kommende dage vil jeg lægge fotos på bloggen af nogle af de ting jeg har tænkt at medbringe på søndag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentarer er altid velkomne.